Menu

Ny ungdomskonsulent i Ikast FC

image Endnu bedre børnefodbold i Ikast FC
05. august 2020 kl. 19:42

Med mere end 250 spillere i de yngste årgange har vi Ikast FC en af landets største mikroafdelinger. En stor og engageret indsats fra forældretrænere og glæden ved fodbold er fundamentet, men med ansættelsen af Morten Meldgaard Larsen, som ny ungdomskonsulent sigter vi mod at gøre det endnu bedre i den nye sæson.

 

Morten er et kendt ansigt i Ikast, hvor han siden 2012 har haft en række træneropgaver i Ikast FC, der dog også er blevet suppleret med træneropgaver i FC Midtjylland og senest i Lyngby Boldklub. Samtidig med arbejdet som ungdomskonsulent begynder Morten som lærerstuderende i Silkeborg.

 

”Jeg er 22 år og komplet fodboldnørd”, siger Morten, når vi beder ham om at karakterisere sig selv.

 

”Min rolle i Ikast FC her efter sommerferien bliver først og fremmest at skulle være medansvarlig for Børnefodboldsafdelingen i klubben, bedre kendt som Mikro. Det omhandler årgangene fra U7 til og med U11. Min store opgave bliver at hjælpe med at understøtte alle vores ivrige og fodboldglade trænere, som ønsker at levere den bedste træning til deres respektive hold

 

Jeg kommer til at begive mig rundt på anlægget - primært på Thrigesvej Her vil der være rigelig med mulighed for at kunne spare med mig omkring øvelser eller andre opgaver som der skulle være behov for hjælp til. Det kommer til at være muligt hver mandag og onsdag.”

 

Morten starter 1. august, men er allerede tyvstartet. ”For at kunne give vores trænere den bedst mulige start, har jeg brugt en stor del af sommerferien på at lave en slags lyseblå tråd. Det skal gerne hjælpe med at finde inspiration til træning, samt blive mere målrettet på hvad vi, som klub, gerne vil have, at vores spillere er gode til.”

 

Morten er klar på banen fra den nye sæson – så ta’ godt imod ham, så vi sammen kan skabe et endnu bedre tilbud for vores drenge og piger i de yngste årgangen 😊

Luk