Ny sæson
Græsset er grønt og vi kæmper stadig med vand på Thrigesvej, men vi håber på at kommunen får lavet en undersøgelse af drænforholdene, således vi igen kan udnytte alle kvadratmeter på vores ellers så dejlige anlæg.
Som altid starter sæsonen for de yngste samtidig med skolestart. Altså i uge 33. Dog tager nogle enkelte årgang forskud på løjerne, fordi de lige skal have rystet rusten af sommerferiebenene, inden de deltager i XL Bording cup 9-11. august.
De yngste U5/U6 træner sammen og deres første træning er onsdag d. 14 august hvor kompetente forældretrænere står klar til at tage imod.
U7 har vokset sig rigtig store, både i alder og antal, og skal fremover træne 2 gange ugentligt. De starter således mandag d. 12. august og starter træningen allerede kl. 16.45. Også de har udviddet forældertrænerstaben således det ikke kun er Michael og Klaus der står med de mange børn.
U8 tyvstarter med træning 7. august for dem der skal med til Bording Cup, mens U10, der også skal til Bording Cup, tager en koldstart uden træning. Deres første officielle træning er 12. august kl. 17.00
U9 skal i form inden Bording Cup, så de starter træningen op allerede i morgen, mandag d. 5. august kl. 17.00
På pigesiden gælder at U7/U8 starter træningen op til skolestart altså mandag d. 12. august kl. 17.00, mens U9/U10-pigerne starter samme dag, men først har træningstart kl. 17,15.
For alle byens fodboldbørn der ønsker at starte til fodbold i Ikast FC, er man mere end velkommen til at troppe op til de første træningsdage, og således blive en del fodboldfællesskabet omkring den lille runde. Vi glæder os til at se jer! Kontakt evt. afdelingens trænere eller børneudviklingstræner Martin R. Damsgaard for forhånd.
Forza Ikast FC 24/25