Menu

Årets vigtigste kamp

image Drengene fra årgang 2007 er klar
Martin R. Damsgaard
02. november 2021 kl. 20:21
Lokalderby og arvefjendeopgør

På lørdag går det løs. De 2 moderklubber til FCM, Ikast FC og Hening Fremad, mødes i U15-rækken, og ingen af de 2 hold vil tabe netop den kamp. For selv om klubberne står sammen om og bag Danmarks fodboldflagskib nr. 1, så husker man stadig at klubberne inden 1999, var hinandens største konkurrenter.

Stillingen i U15 Liga 2b-rækken er således at Ikast FC naturligvis har overhånden med en 2. plads, mens Herning Fremad må tage til takke med en 4. plads, udenfor medaljerækkerne. Med en sejr vil Fremad hale ind på Ikast og gøre det hele mere spændende i toppen, mens Ikast med en sejr vil kunne cementere klasseforskellen, samt kunne gå efter den eftertragtede oprykningsplads, som lige nu ligger i hænderne på Viborg Søndermarken IK.

Kampen spilles på Ikast Stadion - EDC Arena på lørdag kl. 13.00, hvor der gennem historien er spillet mange drabelige opgør mellem de 2 klubber. Sidst de 2 hold mødtes i U15-rækken blev det til 2-2 i Herning. Den der vinder har håneretten!

Den ene halvdel af trænerteamet, Jeppe Svane udtaler: ”Med 5 sejre i de sidste 6 kampe er vi igen med i toppen hvor det for alvor er sjovt. Stenhårdt arbejde, tro og tillid til hinanden bliver nøglen, hvis vi vil fortsætte sejrsstimen på lørdag. Som hold er det vores ambition hele tiden at forbedre os, og lykkes vi med den del, venter der endnu en sejr. Vi glæder os til at gøre forsøget.”

Drengene håber på masser af opbakning på lægterne, som jo på EDC Arena er overdækket. Så vejret får ikke betydning.

Forza Ikast FC!

Der mindes i øvrigt om at Ikast vandt den allersidste indbyrdes 1. Holdskamp i 1. Division d. 17. Juni 1999 med 2-0 – en kamp der blandt andet afgjorde at FCM spiller på Ikast licens. Ikast er bare storebror.

Luk