Menu

Årets IFS'er udnævnt

image
26. marts 2019 kl. 19:32

22. marts 2019, 12.04

IKAST På Ikast Forenede Sportsklubbers hovedbestyrelses generalforsamling blev årets IFS'er udråbt.

Prisen gik til Ole Nielsen fra fodboldafdelingen. Han har været med til sammenlægningen og fusioneringen af de to Ikast-klubber i fodbold IFS og Ikast KFUM.

Om valget af Ole Nielsen skriver bestyrelsen:

- Ole Nielsen har arbejdet de seneste to sæsoner som ungdomskonsulent og har gjort en kæmpe forskel for såvel spilere som trænere og ledere i de yngre årgange. Han er altid på banen og klar til at hjælpe trænere og ledere, uanset om det er praktiske forhold, hjælp til træningsøvelser eller forældrekommunikation. Ole Nielsen er en fornøjelse at arbejde sammen med for alle i Ikast FC. Ole Nielsen har været primus motor for implementering af vores nye trænerspirer-program, hvor spilere fra de ældre årgange bliver motiveret til at tage en træneropgave som hjælpere i mikroafdelingen. Derved skabes forhåbentlig interessen for trænergerningen, så vi i fremtiden kan skabe flere egne trænere med Ikast-blod i årene. Ole Nielsen er således en nøgleperson, der med sin store indsats har været en af frontløbende i at sikre en stærk og velfungerende mikroafdeling i Ikast FC.

 

Luk