Menu

FODBOLDPAS INDFØRES

image
23. maj 2018 kl. 22:39
DATASIKKERHED STRAMMES OP
 
Til maj træder EU's nye databeskyttelsesforordning i kraft. Det får betydning for foreningslivet, herunder også de danske fodboldklubber og for dansk fodbold som helhed.
 
Et af de vigtigste forhold er en stramning af konsekvenserne for uretmæssig visning af personlige data, herunder f.eks. navn og fødselsdato. Det er oplysninger, som i dag vises på holdkort, topscorerlister m.v.
 
Stramningen betyder, at dansk fodbold – DBU og klubberne - har oplysningspligt overfor den enkelte spiller i forhold til, hvordan og hvor hans/hendes data anvendes.
 
FODBOLDPAS INDFØRES
For at hjælpe os alle - klubberne og DBU - med at overholde lovgivningen får alle registrerede fodboldspillere i Danmark et personligt fodboldpas i digitalt format. Fodboldpasset vil indeholde en række data om spilleren, herunder:
 
* I hvilken klub spillerens spillercertifikat befinder sig
* Hvilke klub- og holdhverv han/hun evt. har
* Personoplysninger (dem som klubben ligger inde med)
 
Fodboldpasset vil også indeholde den vigtige oplysning om, hvordan spillerens oplysninger håndteres af DBU og klubberne.
 
Fra d. 25 maj vil I kunne aktiverer jeres fodboldpas. Hold øje med facebook og hjemmesiden, hvor der vil komme informationer om hvordan I gør. Samme dag vil alle personlige billeder forsvinde midlertidig fra hjemmeside, men bliver offentlige igen når fodboldpasset er aktiveret.