Menu

Historien om IFS Venner

 

 

FS Venner er en selvstændig støtteforening under Ikast Forenede Sportsklubber og foreningens formål er udelukkende at støtte ungdomsarbejdet i IFS.

IFS Venner blev stiftet i 1968 og har op gennem årene været til stor hjælp med økonomisk støtte til aktiviteter i ungdomsafdelingerne.

Foreningen er en af Danmarks største støtteklubber med knap 300 medlemmer.

Hovedprincippet for os er at ”mange bække små gør en stor å” . Det er derfor ikke dyrt at være medlem af IFS Venner.

For minimum 5,00 kr. pr. mål som FCM´s superliga hold laver i en sæson kan du blive medlem af IFS Venner.

Udover at være med til at støtte arbejdet i ungdomsafdelingerne i IFS får du også fordele ved at være medlem.
Du får via medlemskort adgang til attraktive rabatter hos flere af byens forretninger samt tilbud om at deltage i den årlige generalforsamling som holdes i IFS Klublokaler med spisning og indslag. Generalforsamlingen bliver hvert år afholdt i forbindelse med en spændende fodbold eller håndboldkamp.

Hvis du har interesse i at være medlem af IFS Venner og være med til at gøre en forskel i det store arbejde der ydes i ungdomsafdelingerne kan du kontakte et af medlemmerne af bestyrelsen.